Danmarks
Dramalærer
forening
Danmarks Dramalærerforening arbejder for at skabe netværk og faglig udvikling for alle i Danmark, som arbejder pædagogisk med drama og teater.
Foreningen afholder inspirationsdage med workshops og oplæg for medlemmerne. Vi mødes, styrker vores netværk og får ny viden, ideer og erfaring med hjem.
Vi holder inspirationsdage i hele landet, og vi tager gerne imod ønsker om oplægsholdere eller invitationer til, hvor vi skal holde den næste.
Vi arbejder for udbredelsen af drama som fag i folkeskolen og i de frie skoler. De dramapædagogiske metoder er også virkningsfulde værktøjer i mange fag. Vi er repræsenteret i Danmarks Lærerforening, hvor vi fortsat arbejder for at styrke dramafaget i folkeskolen.
Vi arbejder for dramafaglighedens status på videregående uddannelser og i forskningsmiljøer. Det er et problem, at drama nedprioriteres på vores lærer- og pædagoguddannelser, samt at de, der uddannes fra vores scenekunstskoler, ikke får en pædagogisk vinkel på teaterfaget i deres uddannelse.
Der er brug for forskning og uddannelse inden for dramapædagogik for at sikre den faglige udvikling i fremtiden.

